23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ny app klæder unge patienter på til operation

Med et par klik på mobilen kan unge tragtbrystpatienter på Aarhus Universitetshospital få overblik over aftaler på hospitalet, chatte med sygeplejersken og se videoer om forløbet.
Annonce

Med små videoer og chat forbereder Aarhus Universitetshospital nu unge patienter til operation for tragtbryst. Sammen med optimerede operationsforløb skal app'en sikre tryg og effektiv behandling.

17-årige Simon Jeppesen er blevet opereret for tragtbryst på Aarhus Universitetshospital. Hans brystben bøjer indad, men med en indopereret metalbarre bliver hans brystkasse over de næste tre år nu normaliseret. Dét har han fuldstændig styr på takket være app'en EMENTO, der nu har et særligt forløb for tragtbrystpatienter.

Annonce

- Jeg synes, det er smart. App'en har forberedt mig på, hvad der skulle ske, så jeg har følt mig tryg og klar, siger Simon Jeppesen.

Chat med sygeplejersken

Med et par klik på mobilen kan man få overblik over aftaler på hospitalet, chatte med sygeplejersken og se videoer om forløbet.

- De unge har deres smartphone ved hånden, så med app'en kan vi bedre nå dem og få dem forberedt. Pjecerne læser kun forældrene, og de unge får ikke ejerskab over situationen, som kan være fysisk og psykisk hård, forklarer sygeplejerske Pernille Brasch Andersen, Hjerte-Lunge- og Karkirurgi.

Annonce

En tragtbrystoperation er smertefuld, og derfor er det vigtigt, at de unge er godt klædt på. De skal vide, at de får smerter, kan være begrænset i forbindelse med sport og skal genoptræne.

Informationer og videoer

Patienterne får adgang, når de bliver indkaldt og modtager i ugerne op til operationen påmindelser om informationer og videoer.

Annonce

Hvor de før fik alle oplysninger på en gang, tikker de nu ind lidt ad gangen i en smart og nærværende form. Timingen er nøje udvalgt, så informationerne rammer de unge, når de er motiveret for at læse og at blive klædt på til deres patientforløb.

Indholdet i app´en er udviklet af Hjerte-Lunge- og Karkirurgi i samarbejde med EMENTO. EMENTO arbejder med digitale kommunikationsløsninger til gavn for klinikere, patienter og pårørende.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04