Sundhedsstyrelsen har udgivet otte nye anbefalinger til tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker.
De nye anbefalinger skal støtte kommunerne i arbejdet med tidlig opsporing og er målrettet medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejecentrene.
Det skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
|
Anbefalingerne er en uddybning af Sundhedsstyrelsens tidligere udgivelse fra 2013 Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – Sammenfatning af anbefalinger. Udgivelsen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra en referencegruppe, og publikationen har desuden været i offentlig høring. kilde: Sundhedsstyrelsen. |
Sundhedsstyrelsen har udvalgt de redskaber, der oftest anvendes til tidlig opsporing i kommunerne, og i udgivelsen præciseres arbejdsgange og kompetencer forbundet med brugen af redskaberne. I udgivelsen præsenteres også to nye redskaber – UCLA 3 til opsporing af ensomhed og social isolation samt TOBS til måling af vitale parametre.
Du kan se de nye anbefalinger her.