23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mad kan mere end at mætte

Kost & Ernæringsforbundet har søsat kampagnen #blivermadenspist, som lige nu florerer på de sociale medier. Formand Ghita Parry forklarer her hvorfor

Kampen mod underernæring kan ikke kun vindes med velduftende måltider og appetitlige serveringer. Underernæring er langt mere komplekst end som så. Og løsningerne er tværfaglige.

Det slår Kost & Ernæringsforbundet fast med kampagnen #blivermadenspist. En kampagne, der sætter spot på, at mad kan mere end at mætte.

Kost & Ernæringsforbundet har i forbindelse med kampagnen udgivet en tjekliste med seks punkter (se nedenfor). Punkterne er en god start på det tværfaglige arbejde med de 87 procent af ældre på plejehjem, der skønnes at lide af dysfagi.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, vil med #blivermadenspist øge fokus på en udfordring, vi for alles bedste bliver nødt til at optimere fokus på ...

Hvad er jeres mål med kampagnen?

- Kampagnen har sit afsæt i ældreministeriets køkkenpulje og et ønske om, at man fokuserer på mere end på de fysiske køkkener, men også indholdet i køkkenerne. Vi vil forære kommunerne en tjekliste, hvor de nemt kan holde deres egne initiativer op mod de fakta, der forebygger underernæring. 

Hvorfor er det vigtigt med en kampagne?

- Fordi vi skal holde fokus på et emne, der rammer størstedelen af beboerne på et plejehjem og også en hel del af hjemmeboende ældre. Dysfagi er en udfordring, vi bliver nødt til at forholde os til. Og som alle de nye kommunalpolitikere efter kommunalvalget bliver nødt til at forholde sig til. 

Hvad betyder underernæring for den, der er ramt?

- Rammes man af dysfagi eller er man underernæret af andre årsager går det ud over livskvaliteten. Og i værste tilfælde ender det fatalt. Vi ved godt, at nogen vrænger på næsen af gratinkost og andre diæter med modificerede konsistenser. Men så ved de ikke, hvor forfærdeligt det er at være ramt af en sygdom, der i vid udstrækning begrænser, hvad man kan synke og tygge. De ældre, der får dysfagi-kost, begynder at spise mere. Det er fakta. 

Mangler der viden i ældreplejen om underernæring?

- Jeg mener, der er brug for flere kompetencer og mere viden udenfor køkkenerne. For det kan godt være, at vi laver den mest fantastiske mad på både plejehjem og sygehuse, men hvis dem, der sidder på den anden side af køkkendøren, ikke videreuddannes til rollen som måltidsværter, så er der et stykke vej endnu. 

Hvad kan køkkenpersonalet bidrage med i forhold til, om maden bliver spist?

- Jeg kunne jo godt tænke mig, at måltidsværter fik sit udspring fra køkkenet. Et kerneområde for en bestemt type af medarbejdere, der skal være køkkenernes forlængede arm. Og hvis ikke køkkenpersonalet selv kan gå med ud i plejen, så lad dem give deres viden videre i form af undervisning. 

Er underernæring et emne, der optager jeres medlemmer?

I høj grad. 87 procent af beboere på plejehjem skønnes at lide af dysfagi og de fagprofessionelle kærer sig om den problemstilling. Vi mærker også, hvordan de gode, tværfaglige samarbejder bliver flere og flere. Blandt andet vores samarbejde med Dansk Tandplejerforening og Ergoterapeutforeningen med hvem vi har givet politikerne konkrete forslag til, hvordan man kan komme underernæring til livs, ved bl.a. at etablere tværfaglige kommunale ernæringsteams i ældreplejen. Det har resulteteret i 13,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne til tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre og ældre med uplanlagt vægttab. 

Hvor langt er plejesektoren nået med arbejdet med underernæring?

- Det er svært at afgøre, for vi har ingen tal, der kan bakke påstande op. Et stort juleønske kunne være, at arbejdet med underernæring, tidlig opsporing og tværfaglige samarbejder bliver en skal-opgave for kommunerne. At vi systematisk begynder at indsamle tal og statistikker på området. Jeg er overbevist om, at vi da vil se antallet af underernærede borgere rasle ned.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|