23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt og praksisnært e-kursus er gratis

Gratis e-kursus med konkrete værktøjer til, hvordan man som leder kan udfordre sit ledelsesrum

Hvordan gør man sit ledelsesrum både større og stærkere?

Det stiller et gratis e-kursus nu skarpt på.

- Ledelsesrum et begreb, som for nogle chefer og ledere er lidt vanskeligt at gå til, og formålet med e-kurset er at gøre det begreb til noget mere jordnært, som man kan arbejde med helt konkret, fortæller Stine Hinge, leder af sekretariatet i Væksthus for Ledelse, som står bag e-kurset.

E-kurset, der er udviklet til ledere i kommuner og regioner, herunder ledende sygeplejersker, består af seks lektioner, hvor man lærer at udfordre og arbejde med sit ledelsesrum.

- Vi har lagt vægt på at prøve at gøre det så praksisnært som muligt, forklarer hun.

I hver lektion er der øvelser og konkrete værktøjer. Der er eksempelvis 23 konkrete idéer til at udfordre sit ledelsesrum, og man kan også teste, hvor god man er til at udfordre sit ledelsesrum.

Et ledelsesrum består af rammer og relationer, som man kan påvirke, fortolke og udfordre.

- E-kurset giver dig nogle værktøjer til at udfordre rammerne og relationerne i dit ledelsesrum, og på den måde at gøre huset større og stærkere, siger Stine Hinge.

Der er et behov for at blive klogere på sit ledelsesrum, fortæller hun.

- Vi udgav for nogle år siden en publikation, der også handler om ledelsesrum, og vi kan se, at den stadigvæk bliver bestilt. Der er rigtig mange chefer og ledere i kommuner og regioner, der læser den. Så der er et behov for at blive klogere på sit ledelsesrum, og det vil vi gerne hjælpe dem videre med, siger hun.

Du kan læse mere om det gratis e-kursus ’Få mere indflydelse - kend dit ledelsesrum’ og tilmelde dig kurset på Væksthus for Ledelses hjemmeside www.lederweb.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04