23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Velfærdsteknologi og design går hånd i hånd

50 studerende har velfærd og innovation på skemaet på VIA Design

VIA Design har over de seneste fire år udviklet Design for Change sammen med Teknologi i Praksis, Aarhus Kommune, Borger Design og CareWare.

Idémanden og generatoren for projektet er lektor i bæredygtige og sociale forretningsmodeller, Thomas Østergaard, VIA Design.

Erfaringerne fra samarbejdet viser, at der er et stort og uforløst potentiale indenfor velfærds- og social innovation, mellem universiteterne, borgere, virksomheder og offentlige aktører. Design for Change varer i gennemsnit 5-6 uger og involverer mere end 50 studerende fra over 25 lande og 50-60 virksomheder, offentlige aktører borgere og brugere.

Med "Design for Change" på Entreprenørstudiet på VIA Design er 50 studerende blevet introduceret for design-metoder og et forsøg på at etablere velfærds-"laboratorier" med både private virksomheder, borgere og offentlige aktører.

For den studerende giver det en mulighed for at indgå i nye meningsfulde fællesskaber, men samtidigt også en fornyet samfundsmæssig og socialvidenskabelig udfordring for de studerende såvel som VIA Design. Og de nye ideer står i kø for at blive realiseret.

- Når de studerende deltager i vores forløb får de indsigt i en helt ny udfordring, som kan handle om alder, tilgængelighed eller som tilfældet er i år, - sclerose. Udfordringen for de studerende består i at indgå samarbejder med Teknologi i Praksis, CareWare, Borger Design og de borgere som er udfordret af tilgængelighedsspørgsmål og sammen skabe nye løsninger. Hvis det lykkes har de studerende mulighed for at indgå i konkurrencen "CareWare NEXT" og til sidst deltage i CareWares konference og udstilling i april 2018.

Og Thomas Østergaard er meget taknemmelig for opbakning fra CareWare, Teknologi i Praksis og BorgerDesign, som gør projektet endog særdeles vedkommende og "tænder" de studerende. Han fortsætter:

- Hvis de virkelig lykkes og arbejder hårdt, kan de ligefrem nå så langt som til "Health and ReHab" messen 2018. Det er et enestående innovations forløb hvor alle lærer af hinanden og sammen forsøger at skabe nye designs, løsninger og produkter, som til sidst kan ende som nye virksomheder. Det er meget virkelighedsnært og lærerigt - også for forskningen i socialt design, siger Thomas Østergaard.

Til den afsluttende præsentation på Dokk X, deltog Trine Naldal, (Borger Design), Gitte M. Christiansen (Aarhus Kommunes Center for Frihedsteknologi / CareWare) samt Kirsten Rud Bentholm og Mikkel Svindt fra Teknologi i Praksis som dommere.

Blandt de tre vindende projekter var Projektet "A Step" som en støtte og løfte anordning til hjemmet, "Insight Into", samt "Med-Copper" handsker, strømper og intelligente tekstiler, som alle er udviklet sammen med sclerose-ramte brugere over de seks uger forløbet varede.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.162