Større tilfredshed behøver ikke koste mere

Evidensen for effekten af patientinddragelse på Aarhus Universitetshospital er klokkeklar: Andelen af patienter, der føler sig inddraget i egen behandling, er steget med 100 procent på en af hospitalsafdelingerne i projektet ’Det Brugerinddragende Hospital’, der er et samarbejde mellem Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital (AUH).



Det viser ny evaluering.



- Patienterne føler sig langt bedre inddraget nu, end før vi gik i gang med arbejdet i ’Det Brugerinddragende Hospital’, og nogle af vores afdelinger har taget et imponerende hop i den rigtige retning, siger centerchef Lisbeth Kallestrup fra AUH.



Fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som gennemføres hvert år i regi af Danske Regioner, fremgår det, at hver fjerde patient på landsplan ikke føler, at de får ordentlig mulighed for at deltage i beslutninger om deres behandling og pleje.



- Det handler om patienternes liv. Det er vigtigt for den enkelte at have indflydelse på behandlingen - fordi det er med til at bestemme, hvordan deres hverdag bliver. Og derfor er det virkeligt positivt, at vi kan se, det rykker på Aarhus Universitetshospital. Det er en svær proces at lave om på sine arbejdsgange, og selvfølgelig er der stadig noget vej endnu, men der er taget et flot - og meget stort - skridt i den rigtige retning, siger projektchef Helle Max Martin fra ViBIS, der er projektleder på Det Brugerinddragende Hospital.



Fra 30 til 60 procent



En af de afdelinger, der for alvor er rykket, er Kæbekirurgisk Afdeling. Før projektet gik i gang på hospitalet, følte blot 30 procent af afdelingens patienter sig inddraget.



Nu er andelen steget til 60 procent.



De gode erfaringer fra arbejdet på AUH skal nu udbredes til resten af landet, hvor afdelinger på Rigshospitalet, Sydvestjysk Sygehus og Herlev-Gentofte Hospital allerede har sagt ja til at samarbejde med ViBIS om implementering af nye metoder til patientinddragelse.



Forleden mødtes 180 sundhedsprofessionelle til erfaringsdeling om ’Det Brugerinddragende Hospital’ på Centralværkstedet i Aarhus.



Kræver ikke ekstra



Det kræver ikke ekstra ressourcer at inddrage patienterne i behandlingen. For selv om det er en investering at implementere nye tilgange, så kan det frigive ressourcer i den anden ende og skabe bedre behandling, viser rapporten.



Ved projektets begyndelse var der bekymring blandt personalet. Knap hver anden medarbejder svarede i en undersøgelse, at de frygtede, at det ville kræve ekstra ressourcer at inddrage patienterne.



- Det har krævet ekstra ressourcer på afdelingerne at udvikle og implementere de brugerinddragende indsatser, men herefter har det ikke krævet ekstra ressourcer at indgå i de nye arbejdsgange. Det skyldes dels, at flere patienter har valgt behandling i hjemmet, og at patienterne i højere grad selv styrer, hvornår de har behov for behandling og samtale på hospitalet, siger programchef Lisbeth Kallestrup fra AUH.



Projektleder Helle Max Martin fra ViBIS, glæder sig også over de gode resultater:



- Resultaterne viser, at det godt kan lade sige gøre at inddrage patienter på danske hospitaler - også inden for de eksisterende rammer. Det betyder forhåbentlig, at flere hospitaler ønsker at arbejde mere systematisk med brugerinddragelse, siger hun.



En af de i alt 18 afdelinger på AUH, som har arbejdet med at udvikle og implementere brugerinddragende indsatser, er Medicinsk Endokrinologisk afdeling, der behandler patienter med type 1 diabetes. På afdelingen har man indført et elektronisk system, der lader patienterne styre eget behandlingsforløb i højere grad.



Med det nye system kan patienterne vælge en konsultationsform, der passer med deres behov. Det har fået mere end hver tredje patient i forsøget til at fravælge den vanlige konsultation på afdelingen. Og patienterne er glade for den nye praksis.



- Det har givet mig mere tid i hverdagen og bedre behandling. Nu styrer jeg selv, hvornår jeg ønsker konsultation over telefon eller fremmøde på afdelingen. Og både personalet og jeg er bedre forberedt til samtalen, da jeg inden udfylder et spørgeskema i systemet, hvor jeg fortæller, hvad jeg har brug for at tale om. Det har gjort, at forløbet er blevet tilpasset mine behov, fortæller Gitte Høeg, der har været patient på afdelingen i over 20 år.



Annesofie Lunde Jensen, som er projektleder på afdelingen, er glad for, at det kan lade sig gøre at give patienterne et mere individuelt og målrettet behandlingsforløb uden at skulle sætte arbejdstempoet yderligere i vejret:



- Vi har sygeplejesker, der bruger tid på at håndtere det nye system, men vi har også patienter, der fravælger den vanlige konsultation, fordi de ikke har behov for den. Så i sidste ende ser det ud til at gå op, siger hun.



Erfaringerne fra diabetesafdelingen er så positive, at projektet i de kommende måneder vokser fra 20 til 200 patienter og bliver et klinisk kontrolleret forsøg.