23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det næste halve år står i rejseholdets tegn

Langeland Kommune er med på Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold som en del af en større indsats

Langeland Kommune skal bruge den næste halve år som en del af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold for at styrke indsatsen på demensområdet, hvor kommunen i forvejen står rigtigt stærke.

Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen er netop startet og løber i omkring et halvt år.

Demenskoordinator i Langeland kommune, Tine Sorknæs, siger:

- I Langeland Kommune har vi længe haft stort fokus på demens, og vi er rigtig godt med sammenlignet med andre kommuner. Samarbejdet med demensrejseholdet handler om at blive endnu mere kvalificerede til at løfte den voksende opgave, som alle kommuner står med, hvor flere og flere ældre mennesker bliver ramt af demens eller får demenslignende symptomer.

- Gode relationer, tryghed og genkendelighed er altafgørende for at, mennesker med demens og deres pårørende får en god behandling og føler sig godt tilpas. Derfor lægger vi stor vægt på netop de værdier - og vi sørger så vidt muligt for, at de demente møder de samme, få medarbejdere gennem hele sygdomsforløbet. Relationen mellem medarbejder og de demente er altafgørende for, at hjælpen kommer til at fungere, siger Tine Sorknæs.

I Langeland Kommune har man sin egen musikterapeut. Det er Tine Sorknæs stolt af.

- Hun samarbejder med medarbejderne på plejecentrene og tilbyder musikterapi til mennesker med demens. Vi ved, at musikterapi har en meget positiv og beroligende effekt, når man lider af demens. Musikterapeuten har også søgt og fået midler fra Trygfonden til at købe udendørsinstrumenter til nogle af plejecentrene.

75-80 procent af beboerne på Langeland Kommunes plejecentre har demens eller demenslignende symptomer. Langeland Kommune har i øjeblikket særlige demensplejeboliger på Humble Plejecenter og Tullebølle Plejecenter. Det er besluttet, at Tullebølle Plejecenter på sigt skal omdannes til et demens-plejecenter.

Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold består af faglige specialister, der skal undervise medarbejdere på kommunens plejecentre. Rejseholdet vil arbejde med enkelte de plejecentre via et forløb, der strækker sig over seks måneder. På hvert plejecenter vil der blive uddannet en række nøglepersoner, der skal være med til at føre resultaterne videre.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.154|instance-web04