23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Livshistorier: 12 projekter får puljemidler

Projekterne er forankret i 13 kommuner og tager fat på vidt forskellige aspekter af brugen af livshistorier i demensplejen.

3,8 millioner kroner er nu på vej ud til 12 projekter, der skal give inspiration til at forbedre brugen af livshistorier i demensplejen.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet på sin hjemmeside.

Pengene kommer fra satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020. De 12 projekter er forankret i 13 kommuner og tager fat på vidt forskellige aspekter af brugen af livshistorier. Det kan f.eks. være en mere systematisk indsamling af livshistorierne med brug af interviewteknik og skabeloner, udvikling af en digital platform hvor livshistorien kan gemmes i form af billeder, lyd og video eller brug af livshistorien til at sikre mennesker med demens en tryg overgang fra at være hjemmeboende til at flytte på plejehjem.

De har fået tilsagn om støtte

  • Bornholms Regionskommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Furesø Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • Hillerød Kommune
  • Køge Kommune og Høje-Taastrup Kommune
  • Lolland Kommune
  • Middelfart Kommune
  • Nyborg Kommune
  • Roskilde Kommune
  • Rudersdal Kommune
  • Taarnby Kommune

- Jeg synes, der er tænkt mange spændende tanker i de 12 projekter, som jeg glæder mig til at se resultaterne af. Det handler om, hvordan vi på den bedst mulige måde får indhentet de rigtige oplysninger til livshistorien, præsenteret dem for både medarbejdere og pårørende og inddraget fortællingen i den daglige omsorg og pleje. For når først tanken om at bruge livshistorien er på plads, er det vigtigt, at alle medarbejdere kender til de gode løsninger og hvordan vi kan lære af hinanden i forhold til at bruge dem aktivt, udtaler ældreminister Thyra Frank.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|