Robotteknologi Måske har du selv mødt ham - hjernetræningsrobotten Silbot - der gennem de seneste år har været under videreudvikling hos Center for Frihedsteknologi i Aarhus Kommune.
Hvis du har, vil du vide, at Silbot er god til at teste din hjerne og dine kognitive evner.
Det har robotvirksomheden Melvin Robotics ApS også opdaget. Og for 14 dage siden blev der skrevet under på en kontrakt med den sydkoreanske virksomhed, Robocare, der står bag Silbot. Dermed bevæger Melvin Robotics sig endnu dybere ind på det velfærdsteknologiske marked.
- Det er vores klare forventning, at vi kan skabe betydelige forbedringer i forhold til forebyggelse af demens ved hjælp af Silbot, da Aarhus Kommune har set tegn på, at borgerne vitterligt forbedrer sig i deres daglige gøren som resultat af robothjernetræningen. Vi mener virkelig, at der er brug for at sætte ind på området og arbejde for at skabe bedre prognoser for danskerne og netop derfor er vi nu klar med salget af Silbot, og ser frem til at kunne følge kommende resultater, siger robotekspert og adm. direktør, Lasse Thomsen.
Lasse Thomsens nye licensaftale giver Melvin Robotics eneret på salg af Silbot på markeder i Europa, Canada og Australien.
Hjernetræningsrobotten dygtiggør via 16 forskellige tanke- og bevægelsesopgaver forskellige kognitive funktioner i hjernen, der forventes at nedsætte normal aldersbetinget degenerering af hjernebarken, og dermed forebygge demens.
ark
Silbot skal sejre i kampen mod demens
Nordjyske Melvin Robotics ApS skal sælge ’Silbot’, hjernetræningsrobotten, der er af sydkoreansk oprindelse men videreudviklet af Aarhus Kommune de seneste år