23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arbejdsmiljø: Her er midlerne til at nå målet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har sammen med SOSU-branchen udviklet et nyt redskab, som skal hjælpe bl.a. plejehjem til at nå i mål med indsatser for arbejdsmiljøet

Løser indsatsen et problem i hverdagen? Bakker jeres nærmeste leder op om indsatsen? Er der afsat ressourcer?

Sådan lyder nogle af de 11 spørgsmål i en ny tjekliste til arbejdsmiljøet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet i tæt samarbejde med SOSU-branchen.

- Der bliver gjort meget rundt omkring for at forbedre arbejdsmiljøet, men det er rigtig tit, at de gode intentioner ikke når helt i mål. Så hele idéen med tjeklisten er at give et hjælperedskab til at nå i mål, forklarer seniorforsker Marie Birk Jørgensen.

Det nye arbejdsmiljøredskab hedder MEDvirk, og består af en digital tjekliste og en hjemmeside. Tjeklisten skal hjælpe med at komme hele vejen rundt om den arbejdsmiljø-indsats, man gerne vil implementere.

- Langt de fleste arbejdspladser har grundige APV´er og trivselsmålinger af forskellig art, og dermed har de også et grundigt billede af hvad for nogle problemer, de har på stedet. Arbejdspladserne er også ret gode til at finde på løsninger. Men udfordringen er, at komme fra løsning til egentlig handling - altså til at man når i mål med den løsning. Det skal de 11 spørgsmål i tjeklisten hjælpe med, fortæller hun.

Hele vejen rundt

Jo større behov der er for den løsning, man kommer med, des nemmere bliver det at nå i mål den, forklarer Marie Birk Jørgensen.

- Et af spørgsmålene lyder ’løser indsatsen et problem i hverdagen’. For man kan have nok så mange gode idéer, men hvis det ikke løser et problem i hverdagen, så er det svært at få alle med på idéen. Når du har din løsning, taster du den ind på hjemmesiden, hvad er det, du vil nå i mål med, og så skal du svare på 11 spørgsmål, så du når hele vejen rundt om din løsning, og finder ud af, om det er realistisk, siger hun.

Når man har svaret på spørgsmålene, så får man arbejdsmiljøgruppens resultatside med tips til at komme videre, og man får et bevis på hvad man allerede har gjort for at komme i mål med indsatsen, og hvad man vil arbejde videre med, som man kan hænge op for eksempel på personalekontoret. Man kan løbende opdatere sin indsats på hjemmesiden.

Hvad er ambitionen med MEDvirk?

- Jeg håber, arbejdsmiljøgrupperne derude synes, de har fået et godt redskab til at komme i mål, at det er noget, de får lyst til at bruge, og at det giver mening i deres hverdag og understøtter deres arbejde, og de føler, de får en tydeligere og klarere stemme i forhold til det arbejde de gør hver dag for at forbedre arbejdsmiljøet, sådan at de får mere ud af den indsats de lægger for dagen, for så får man selvfølgelig også et bedre arbejdsmiljø, og det er jo det ultimative mål, fortæller Marie Birk Jørgensen.

MEDvirk henvender sig til alle, som arbejder med arbejdsmiljø. Tjeklisten er gratis og kan downloades på MEDvirkNU.dk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|