23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kursen er sat mod bedre arbejdsmiljø

Sygehus Sønderjylland har sammen med virksomheden ’Handy Transportvogne’ udviklet en transportløsning, der skaber bedre arbejdsstillinger og letter køkkenpersonalets indsamling af service efter måltiderne

Ligesom mange andre sygehuse og hospitaler har Sygehus Sønderjylland i Sønderborg for nylig indført á la carte bestilling og ’roomservice’ til patieterne istedet for den almindelige bakkeservering, hvor alle patienter får det samme at spise.

Men personalet skal ikke ’lide’ under den nye ordning. Derfor har sygehuset udviklet en ny type serveringsvogn, sammen med den private virksomhed ’Handy Transportvogne’.

- Vi havde behov for, at vores måltidsværter nemt og sikkert kunne flytte tunge servicevogne uden at overanstrenge sig ved at gå og skubbe dem i de uhensigtsmæssige stillinger, som de gjorde. Nu har vi en løsning, hvor man ikke skal trække eller skubbe manuelt, og fordi føreren er placeret foran på vognen, mindskes risikoen for at påkøre noget, siger Rikke Larsen, der er servicechef på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Udviklet i fællesskab

Sygehusets nye transportvogne består hver især af en såkaldt translet - en trehjulet scooterlignende trækker - samt en ladvogn, der kobles efter.

Men inden det færdige produkt kom til at se ud, som det gør i dag, blev det penduleret frem og tilbage flere gange mellem køber og sælger-

- Efter en indledende dialog med Handy Transportvogne, fik vi en vogn på prøve i en måned. Så gav vi feedback, og de tilrettede nogle ting, inden vi fik den retur til endnu en testrunde. Efter en sidste omgang småændringer blev resultatet, som vi ønskede. I dag letter de nye vogne virkelig arbejdet for vores måltidsværter, der oplever en væsentlig mindre belastning af blandt andet arme, skuldre og ryg i forhold til tidligere, forklarer Rikke Larsen.

Custom made

Individuelle tilpasninger ligger i DNA’et i størstedelen af Handy Transportvognes løsninger, og vognen til Sygehus Sønderjylland i Sønderborg er ingen undtagelse. Forrest på transletten er der for eksempel monteret et bakkebord, der er særligt udviklet med henblik på roomservice til patienterne.

- Vores udgangspunkt er altid kundens behov, frem for de færdige produkter vi har på hylderne, og netop derfor har vi noget særligt at tilbyde, siger Anne-Mette Isbrandt Madsen, salgskoordinator ved Handy Transportvogne.ark

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|