23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Varslingsfristen for tilsyn bliver nu forlænget

Udvidelsen gælder for de risikobaserede tilsyn på bl.a. sygehuse, akuttilbud i kommunerne, hjemmesygepleje og plejehjem.

Efter en række henvendelser fra organisationer og sundhedspersoner har Styrelsen for Patientsikkerhed valgt at udvide varslingsfristen for tilsyn fra fire til seks uger.

Udvidelsen gælder for de risikobaserede tilsyn med almen praksis, sygehuse, akuttilbud i kommunerne, hjemmesygepleje, hjemmepleje og plejehjem, bosteder, fysioterapeutiske klinikker, fodterapeuter og tandlæger.

Den ændrede frist gælder dog kun fremadrettet. Det vil sige, at allerede varslede tilsyn tidsmæssigt ligger fast.

- Styrelsen har lyttet til argumenterne, og har derfor besluttet, at varslingsfristen fremadrettet bliver seks uger. Det kan dog ikke udelukkes, at nogen på trods af den længere frist må ændre i patient- og klientaftalerne. Det vil kun være i ganske særlige tilfælde, at varslingsdatoen kan ændres, som for eksempel ved sygdom eller planlagt ferielukning, siger Charlotte Hjort, der er enhedschef for styrelsens Tilsyn og Rådgivning Nord.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063