Rekordstort antal demensvenner i Aalborg

Aalborg Kommune har sat sig for at engagere så mange lokale borgere, virksomheder og organisationer som demensvenner som muligt - og har stor succes med indsatsen.

Således tæller Aalborg nu - som den første kommune - mere end 3.000 demensvenner: Tandklinikker, den lokale produktionsskole, politi, kirker og adskillige butikker har meldt ansatte og elever under demensven-fanerne. Og Musikkens Hus i Aalborg er den første demensvenlige kulturinstitution og sætter fokus på at gøre tilbud og forestillinger tilgængelige for mennesker med demens, så det er muligt at holde et aktivt liv med gode oplevelser.

Frivillighed er et supplement

- Aalborg har på den måde været forgangsløber, og de har taget hul på, hvordan vi i hele landet kan engagere civilbefolkningen og andre aktører i at skabe et mere demensvenligt Danmark. Viden om demens og den rette indstilling kan gøre livet lettere for mennesker med demens, siger Maja Louise Sørensen, projektleder på projektet Demensven hos Alzheimerforeningen.

- Den frivillige indsats er en ressource, der rummer et forebyggende potentiale. Denne indsats kan supplere og komplementere de ydelser som Aalborg Kommune leverer, men erstatter dem ikke. Det er vigtigt at pointere, at den frivillige indsats er et supplement, og at de frivillige ikke vil gå ind og løse opgaver, som er lovbestemte og kræver professionelt personale for at løse opgaven, siger hun.

Med i demensalliancen

Aalborg Kommune er en del af Demensalliancen og blev som en af de første kommuner plukket ud til projektet.

- Det har været vigtigt for os at aktivere lokalsamfundet for at nedbryde de tabuer, der er hos mennesker, som ikke har berøring med sygdommen til daglig, siger Karin Boye, frivillighedskoordinator hos ’Ældre- og Sundhed’.

Hun og hendes kolleger har lagt en ’synlighedsstrategi’.

- Vi spotter arrangementer, hvor det giver mening, at vi deler foldere ud eller har en stand, hvor folk kan stille spørgsmål. På den måde har vi engageret rigtig mange mennesker. Og vi kan forklare, at det at være demensven handler om viden og ikke nødvendigvis om at afsætte timer til frivilligt arbejde, siger Karin Boye.

Hvordan håndterer I henvendelsen til bl.a. butikker?

- Jamen, vi ringer bare og spørger! Vi har faktisk aldrig fået et ’nej’, siger Karin Boye, som også har brugt megen tid på at sidde med ved møder i kommunens forskellige forvaltninger for at få sine kommunalt ansatte kolleger til at melde sig som demensven.

- Jeg har altid folderne med i tasken, så jeg kan dele én ud, hvis samtalen opstår. Jeg har været på produktionsskolen og tale demens med de unge mennesker. Og vi har hele plejehjem, hvis ansatte har meldt sig, siger Karin Boye.

Derudover er 47 aalborgensiske politibetjente demensvenner, og har fået et lynkursus i demens, undervist af Karin Boye.

- Politiet oplever af og til, at mennesker med demens bliver aggressive. Så fik vi en god snak om, hvordan det kan opleves, når man møder et menneske i uniform...

- Når et menneske med demens ser en politimand med pistol, kan de tro, der er krig, eller at de har gjort noget ulovligt. Så vi fik en snak om, hvad politiet kan gøre og hvordan man kan agere, siger hun.

Aalborg kommune opfordrer alle frivillige organisationer til at deltage i projektet, så deres frivillige kan drage nytte af at deltage i undervisning om demens og tilbyde pårørende godt kvalificerede frivillige til denne opgave.

Inspiration

Den store lokale indsats i Aalborg Kommune har inspireret Alzheimerforeningen til at se, hvordan projektet kan udvikle sig nationalt og hvordan andre kommuner kan bruge af deres erfaringer.

- Det er helt afgørende for et nationalt projekt som Demensven, at kommuner såvel som lokale foreninger, frivillige og virksomheder kan se en mening med at engagere sig. Det er det lokale engagement som gør den store forskel for mennesker med demens og deres pårørende, når de i deres hverdag mødes af større forståelse og en hjælpende hånd, hvis en svær situation opstår., siger Maja Louise Sørensen.