SOSU-skole har succes med at undervise elever foran skærmen
Blended learning er kommet for at blive på SOSU Syd. Skolens elever, der har op til 150 km til skole, motiveres af undervisning derhjemme foran computeren
Af Anne Ristorp Kraufeldt
På SOSU Syd i Aabenraa har de i mange år måtte kæmpe for at holde de SOSU-studerende til ilden. Men da skolen begyndte at undervise med en blanding af fjernundervisning og klasseundervisning - også kaldet blended learning - faldt frafaldet det første år markant.
Det viser tal, som ph.d.-studerende Jan Normann, Aarhus Universitet, har brugt i sin forskning i blended learning på SOSU Syd.