At være ansat i som sosu-assistent eller - hjælper i plejesektoren betyder måske nok, at man i tidernes morgen har fået et kursus i førstehjælp. Men måske er det ikke alle grundprincipper, der ligger i forreste hukommelses-skuffe. Så da Lone Johannsen i 2010 blev ansat som leder Hjemmeplejen Distrikt Nordals, gik der ikke lang tid før hendes medarbejdere fandt ud af, at hun, udover uddannelsen som sygeplejerske, også var uddannet førstehjælpsinstruktør. Det viste sig, at der blandt medarbejderne var et stort ønske om kurser i førstehjælp. Det fik Lone Johannsen sat i system, og nu er hun i fuld gang med kurser i førstehjælp til alle medarbejdere i hjemmeplejen i Sønderborg Kommune.
Genopfriskning af førstehjælp skaber tryghed i Sønderborg
Leder i hjemmeplejen og sygeplejerske Lone Johannsen holder kurser i førstehjælp for alle medarbejdere i hjemmeplejen