Der er ikke mange udsving på landets plejehjem, når der serveres mad for beboerne. Der serveres tre måltider dagligt, tidspunkterne for serveringerne er nogenlunde ens, og som udgangspunkt tilpasses maden beboernes ønsker.
Men en ting deler vandene: Om maden er hjemmelavet eller ej?
Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse, der senere er blevet til ’National Undersøgelse af Plejehjem’ viser, at der er tre forskellige modeller for, hvordan madproduktion foregår på landets plejecentre. Maden bliver enten lavet fra bunden på selve plejecentret, leveret udefra færdigforarbejdet eller leveret som halvfabrikerede retter, som skal tilberedes på plejecentret.