Hjemmeplejen i Københavns Kommune tester lige nu et helt nyt hjælpemiddel, der skal reducere antallet af tunge løft.
CareCube er en oppustelig benløfter, der består af en pude, en lille motor og en slange. Plejepersonalet placerer puden under borgerens ben, og i takt med at den pumpes op, løftes benet automatisk til præcis den arbejdshøjde, man har brug for.