Blue Ocean Robotics ekspansionsplaner får et skud kapital med en planlagt børsnotering. Det sker ifølge Børsen til juni i Sverige. I første omgang vil selskabet rejse 16,4 millioner kroner. I næste omgang hedder målet så 25 millioner kroner. "Kapitalen fra den første runde skal bruges på global ekspansion og finansiering af egne robotprojekter. I anden runde vil vi så fokusere på opkøbsmuligheder i industrien, siger Claus Risager, stifter og meddirektør i Blue Ocean Robotics, til Børsen. Blue Ocean Robotics, der udvikler og fremstiller egne robotter til både plejesektoren og industrien (og også sælger andres robotter) har i dag 14 selskaber under sig. Det tal ventes at vokse til 60 om tre år.