23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Patienter: Ventetider på sygehuse er umulige at gennemskue

Sygehuse indberetter ventetider forskelligt, og informationerne er derfor ubrugelige, siger Danske Patienter.
Annonce

På hvilket sygehus er ventetiden på ballonudvidelser eller bypassoperationer kortest?

Det frie sygehusvalg giver patienter mulighed for selv at vælge, hvilket sygehus de vil behandles på.

Men hjemmesiden ventetid.dk, som burde være et effektiv værktøj for patienter, misinformerer patienterne, lyder det fra paraplyorganisationen Danske Patienter.

Annonce

Ventetiderne er nemlig umulige at gennemskue, fordi sygehusene ikke indberetter deres ventidstal på samme måde, skriver DR Midt og Vest.

- Det store problem er, at man sætter det frie sygehusspil ud af spil, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

- Det er jo helt afgørende for patienterne, når de skal vælge sygehus, at de kender ventetiderne. Det er et kæmpe problem, at man ikke kan bruge de indberetninger, siger han.

Annonce

Den opgørelse, DR Midt og Vest har lavet på baggrund af sygehusene i Region Midtjylland, viser, hvor forskelligt sygehusene indberetter.

På Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital indberettes den tredje ledige tid til ventetidsportalen, mens Neurologisk Afdeling ved Hospitalsenhed Midt i Viborg indberetter den næste ledige tid.

Annonce

På Afdelingen for Neurologi og Fysio-ergoterapi ved Hospitalsenheden Vest i Holstebro indberetter de den længste ventetid.

Ifølge patientforeningens direktør er ventetidsopgørelserne reelt den eneste mulighed, patienterne har, hvis de vil sammenligne ventetider. Det er også de samme data, regionernes patientvejledere benytter, når de skal guide patienter i valget af sygehus.

Annonce

- Vi ser gerne, at man fra de centrale myndigheder - Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner - kan få klare retningslinjer for, hvordan man skal indberette data, så man har kontrol med, at de bliver indberettet på en korrekt måde, siger han.

/ritzau/

Annonce

Kilde: /ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web02