En ældre mand, der grædende fortæller, at han skal på toilettet på faste tider. Pårørende, der fortæller, at deres far eller mor sidder med våde bleer hele dagen.
Jeg kunne give flere eksempler, men jeg skal nok spare jer. Den slags historier er der mange af i medierne.
Personligt er jeg glad for, at de ikke bliver gemt væk. Der skal ofte stærk medicin til, at politikerne vågner op til virkeligheden i dansk ældrepleje.