”Så kan I godt læne jer tilbage og nyde turen – om lidt kommer vi forbi med vognen med de toldfrie varer,” spøger René Mortensen af og til, når han sætter bussen i gear og triller ud fra parkeringspladsen, på vej mod oplevelser i den randrusianske natur og kultur.
Stemningen er høj, og passagererne hyggesnakker, griner, fortæller historier fra gamle dage og nyder landskabet, der langsomt svæver forbi. Turen går til Fussingø, Randers Naturcenter, Clausholm, Randers Storcenter, Mariager Fjord, Bramslev Bakker - eller hvor de ældre eventuelt skulle have lyst til at tage