23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Sygeplejeråd sætter medlemsrekord

Trods faldende opbakning til fagforeninger generelt, går Dansk Sygeplejeråd mod strømmen og sætter rekord på medlemstallet.

75.591 sygeplejersker var 1. januar medlem af Dansk Sygeplejeråd. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 587 medlemmer siden sidste år.

Det skriver dsr.dk.

"Vi har formået at bryde med den tendens, vi ellers desværre ser i store dele af fagbevægelsen, hvor medlemstallet er stødt faldende. Det kan vi være stolte over," siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Det rekordhøje medlemstal kommer efter seks år med stigninger, og organisationen har nu et højere medlemstal end før sygeplejerskekonflikten i 2008, der medførte, at medlemstallet faldt med cirka 2.500 medlemmer.

"Rekorden viser, at vi er på rette vej. Vi har slået fast, at Dansk Sygeplejeråd er et stærkt fagligt fællesskab for sygeplejersker. Vi sikrer kollektive overenskomster og støtte til det enkelte medlem, samtidig med at vi udvikler faget og er en stemme, der bliver lyttet til i den politiske debat," lyder det fra Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd har i de senere år haft øget fokus på medlemmernes tilfredshed. Eksempelvis har man haft særlig fokus på de nyuddannede og arbejdet målrettet på at lave særlige tilbud til dem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web02