23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Demens: Minister henter inspiration i Norge

I Norge har sundheds- og ældreministeren bl.a. besøgt en gård med aktiviteter for personer med demens og et demensplejehjem.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har netop været i Norge for at høre om erfaringer med at forebygge demens og forbedre pleje- og behandlingstilbuddene til personer med demens. Det skriver ministeriets hjemmeside.

Besøget skal give inspiration til arbejdet med en ny national handlingsplan for demens, som regeringen og satspuljepartierne har sat 470 mio. kr. af til.

I Norge går de nye veje i indsatsen mod demens og tilbyder bl.a. personer med demens, at de kan deltage i aktiviteter på en gård med kornproduktion og husdyr. Udover den særlige demensgård lidt uden for Oslo besøgte sundheds- og ældreministeren bl.a. også en institution målrettet yngre personer med demens og hun mødtes med den norske helse- og omsorgsminister Bent Høie for at høre mere om den norske regerings Demensplan 2020, som blev lanceret i december sidste år.

"Jeg er bl.a. interesseret i at høre om de elementer af planen, som handler om den tidlige indsats over for demens og meningsfulde aktivitetstilbud. I Danmark er kommunernes tilbud til personer med demens og deres pårørende meget forskellige. Her tror jeg, at vi kan lære meget af de norske erfaringer", sagde Sophie Løhde til sundheds- og ældreministeriets hjemmeside inden besøget, der fandt sted den 5. - 7. januar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02