Danmark, Norge og Sverige inviterer til en stor konference i København om indsatser mod social ulighed i sundhed.
Her præsenteres den nyeste viden om, hvordan man kan implementere indsatser mod den sociale ulighed i sundhed. Der vil især være fokus på lokale indsatser, fortæller Socialstyrelsen.
Konferencen tager udgangspunkt i en rapport, som førende eksperter fra Norden udarbejder til konferencen. Rapporten er en analyse af både forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer fra udvalgte kommuner i de nordiske lande, fortæller Socialstyrelsen. Rapporten vil blive præsenteret på konferencen, hvor eksperterne også vil komme med deres anbefalinger til fremtidige initiativer.
"Social ulighed i sundhed i Norden – fra viden til handling” finder sted den 30. november - 1. december i FN-Byen i København.
Fra dansk side er det Sundhedsstyrelsen og KL, Region Syddanmark og Socialstyrelsen som bidrager til planlægningen og gennemførelsen af konferencen.