Kan man kombinere en tur i den friske luft med rehabilitering og motion?
De forsøger på Tingbjerghjemmet i Brønshøj, hvor man i fem år har haft glæde af en række udendørs motionsredskaber.
Her går man både spontant og planlagt i haven for at træne balance og muskler.
En ældre mand cykler på en indendørs motionscykel, da vi træder ind ad døren på Tingbjerghjemmet i Brønshøj. 94 årige Gunnar Kvistbo har fået pulsen op. Alligevel svinger han det ene ben henover cyklen, tager rollatoren ved hånden og går med ud i haven - han vil nemlig rigtig gerne være med til at vise de udendørs motions-faciliteter frem.