Et nyt værktøj kan pege på, hvordan de offentlige arbejdspladser bedst får bugt med smerter i muskler og led. Det skriver Videnscenter for Arbejdsmiljøs nyhedsbrev. Job og Krops temperaturmåling består af seks enkle spørgsmål, der giver et pejlemærke for, hvordan man kan prioritere indsatsen mod smerter, og hvordan Job og Krop-kampagnen kan hjælpe med at forny eller holde gang i indsatsen. Temperaturmålingen besvares anonymt af den enkelte medarbejder og tager kun et par minutter. Den kan laves op til et møde for at målrette dialogen på mødet, eller efter et møde som opfølgning og inspiration til det videre arbejde.