23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Telenoid får et tredje øje

Et kamera lige midt i panden på robotten Telenoid skal forbedre relationen mellem plejepersonalet og borgeren.
















De vigtige øjne



























Den menneskelignende telenoidrobot har fået et tredje øje. Med hjælp fra danske forskere på SOSU Nord, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut udvikler robotforskerne på ATR i Japan fortsat videre på Telenoid. Forskerne deler deres erfaringer med robotten med japanerne og kommer med inputs til forbedringer. Og som det sidste nye er Telenoid blevet udstyret med et kamera, der sidder lige midt i panden på robotten. - Når vi medierer vores tilstedeværelse gennem en menneskelignende robot, så er det meget vigtigt at være opmærksom på ansigtsudtryk. Pandekameraet gør, at du som operatør af robotten får et meget bedre billede af, hvem du snakker med, og hvordan de har det i samtalesituationen, forklarer SOSU Nord Future Labs ph.d. studerende Jens Dinesen Strandbech, der forsker i telenoidens effekt på ældre mennesker med en demenssygdom. Når plejepersonalet har en samtale med en demensramt borger gennem telenoidrobotten, så er øjenkontakt enormt vigtigt, forklarer han. Hvis ikke der er øjenkontakt, kan det være ødelæggende for den samtale, man skal opbygge. Derfor er pandekameraet også af stor betydning, vurderer han. Telenoid har ingen ører, øjenvipper eller øjenbryn. Til gengæld har den nogle meget detaljerede øjne. - De meget detaljerede øjne er det eneste på robotten, der er meget menneskelignende, og det er fordi, vi ved, at lige præcis øjnene er utrolig vigtige når vi mennesker skal snakke med andre mennesker og med menneskelignende robotter, forklarer Jens Dinesen Strandbech. Derfor kunne man ikke sætte kameraet i øjet på robotten. Det ville helt enkelt se forkert ud, og den ville ikke være interessant at snakke med, fortæller han. Så man har sat kameraet midt i panden på den menneskelignende robot, der dermed nu har fået et tredje øje. De japanske forskere har i samarbejde med SOSU Nord netop afholdt en international robotworkshop hos SOSU Nord med fokus på Telenoid. Her har man installeret et pandekamera i den ene af SOSU-skolens to telenoidrobotter. - Jeg har indtil videre testet telenoiden med pandekamera sammen med fire ældre med demens. Og modsat hvad jeg troede, så de lægger ikke mærke til kameraet. De begynder ikke at pille ved det, sådan som vi faktisk troede, selvom det sidder så åbenlyst midt i panden, og de er ikke generet af kameraet, fortæller Jens Dinesen Strandbech.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14