Kræftpatientens "særlige kendetegn"
Den typiske kræftoverlever er en enlig mand på omkring 67 år med kort uddannelse, og som også lider af flere andre alvorlige sygdomme, der kræver behandling. Forskere i Kræftens Bekæmpelse tegner for første gang et "helbreds-portræt" af den danske kræftpatient.
Fokus på én bestemt dag
Markante forskelle
Social skævhed
Hvad har kræftpatienter til fælles og hvem er de? Det spørgsmål har man nu for første gang fået svar på i en ny stor dansk undersøgelse. De sidste ti år er der sket store fremskridt indenfor kræftbehandling. Samtidig lever danskerne længere og vi bliver ældre. Det betyder også, at flere og flere overlever mange år med kræft, og det giver os nye udfordringer, fortæller kræftforsker og videnskabelig assistent Hanna Hovaldt, som sammen med et forskerteam i Kræftens Bekæmpelse har stået for undersøgelsen. "Det viser sig nemlig, at mange kræftpatienter også lider af flere andre alvorlige sygdomme samtidig med kræft - det vi kalder "komorbiditet". Både for at blive bedre til at forebygge og til at planlægge fremtiden kræftbehandlinger er det vigtigt at vide, hvor mange patienter vi skal behandle, om de også lider af andre sygdomme, og hvilken social position de har i samfundet", forklarer hun. Undersøgelsen inkluderer alle danskere, som har fået en kræftdiagnose i årene 1943-2010, og som har overlevet sygdommen. Forskerne satte fokus på én bestemt dag optællingsdagen den 1. januar 2011. Ud fra data indhentet på optællingsdagen har forskerne tegnet en slags fotografisk portræt af hver person og samlet alle informationerne i en undersøgelse, som viser en slags tværsnit af, hvordan de danske overlevere havde det på netop den første dag i 2011: Nogle overlevere har lige fået diagnosen, andre er i behandling eller går til efterkontrol og nogen er færdige med kontrol og tilbage i deres normale liv. Der findes indtil nu ingen landsdækkende undersøgelser af sammenhængen mellem overlevernes kræftsygdomme, sociale position i samfundet og forekomsten af andre alvorlige sygdomme, den såkaldte komorbiditet. På selve optællingsdagen var der i alt 227.704 danskere, som levede med kræft. Det svarer til 4 pct. af hele befolkningen. Kræftoverlevernes såkaldte median alder er 67 år. Det vil sige, at halvdelen af kræftoverleverne er under 67 år og altså i den erhvervsaktive alder med job, familie og børn, mens den anden halvdel er pensionister. "Undersøgelsen viser også markante forskelle i overlevelsen i forhold til hvilken kræftsygdom man er ramt af. 33 pct. af patienter med kræft i lunge, spiserør, mavesæk og bugspytkirtel havde f.eks. overlevet kun under 1 år målt fra diagnosetidspunkt til optællingsdagen. 33 pct. af kvinder med kræft i kønsorganerne derimod havde overlevet i over 20 år, mens kun 4 pct. af lungekræftpatienterne havde en overlevelse på over 20 år", fortæller Hanna Hovaldt. Næsten 8 pct. af kræftoverlevende led ifølge undersøgelsen af mere end én sygdom foruden kræft. "Vi ser ofte, at kræftoverlevere ikke kun er belastet af deres kræftsygdom, men også generelt har flere alvorlige sygdomme end resten af befolkningen. Det kan f.eks. være hjertekar-sygdomme eller sukkersyge. Det er vigtigt at være opmærksom på, om kræftpatienten også har andre sygdomme, når man tilrettelægger behandlingsplaner og støtteaktiviteter til kræftpatienter efter selve kræftbehandlingen", siger hun. Men det er ikke nok at se på kræftoverlevernes helbred, alder og andre sygdomme, siger Hanna Hovaldt. "Vi må også sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng en social ramme, hvor vi undersøger, om der er sammenfald mellem overlevernes sociale status i samfundet, kræfttype, og helbred i øvrigt. Og undersøgelsen viser tydeligt, at der er en social skævhed i overlevelse, helbred og livsstilssygdomme, som sundhedsvæsenet og forskerne også er blevet meget opmærksomme på de senere år", fortæller hun. Specielt enlige kræftoverlevere med kort uddannelse har generelt dårligere helbred med flere andre sygdomme foruden kræft sammenlignet med overlevere, som har lange uddannelser og lever i parforhold. "Det er også betydningsfulde oplysninger, som vi skal tage med, når vi i fremtiden skal planlægge og målrette støtte og efterbehandling til de enkelte kræftpatienter, så de kan få et godt liv også efter en kræftsygdom", siger Hanna Hovaldt, som har arbejdet med undersøgelsen i forskningsenheden Livet efter kræft i Center for Kræftforskning, som er Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter i København. Resultaterne offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer.
BREAKING