Overskuddet glæder Novozymes' direktør Steen Riisgaard. Men der er dog en smule malurt i bægeret.
Forventninger
"Der er ingen tvivl om, at der stadig hersker stor usikkerhed om den globale økonomiske situation, og vi kan se en vis tilbageholdenhed hos nogle kunder," siger han i en kommentar til regnskabet.
Samlet steg salget i hele selskabet med otte procent til næsten otte milliarder kroner. Af dem var de 2,5 milliarder indtjening på netop enzymer til vaskemidler.
En anden stor post er enzymer til føde- og drikkevarer. Her blev der solgt for små 2,3 milliarder kroner mod 2,17 milliarder i de første ni måneder af 2010.
Selskabet regner med at salget samlet vil vokse mellem 8 og 11 procent i forhold til 2010.