Nord- og Syddjurs Kommuner erkender fejlene, men mener ikke at de har nogen betydning for afgørelsen af udbuddet. Hvis man retter tallene efter nævnets afgørelse er kontrolbuddet stadig ca. 5 mio. kr. billigere om året end buddet fra Falck.
En træls sag
- Det er en træls sag, men jeg hæfter mig ved at borgerne selv efter de nye beregninger har fået den billigste løsning. Vi er selvfølgeligt kede af, at det kontrolbud vi fik udarbejdet hos eksterne konsulenter har vist sig at have fejl. Men det ændrer altså ikke ved, at vi valgte rigtigt, da vi annullerede udbuddet og hjemtog driften, siger formand for beredskabet, borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen.
Falcks bud på driften af beredskabet lå på 17,9 mio. kr om året og det justerede kontrolbud efter de nye beregninger er på 12,4 mio. kr. Det oprindelige kontrolbud lå på 10,5 mio. kr. I gennemsnit er det kommunale bud ca. 5,4 mio. kr. billigere om året.