KL glæder sig over godkendelsen af forliget.
"Med de indgåede aftaler har vi vist, at den danske model på arbejdsmarkedet fungerer, også i krisetider", siger Michael Ziegler, formand for KLs Løn- og Personaleudvalg.
KTO har samtidig orienteret KL om de enkelte medlemsorganisationers stillingtagen til aftale- og overenskomstresultatet.
"De høje ja-procenter blandt lønmodtagerne afspejler en stor krisebevidsthed og en stor ansvarlighed i forhold til samfundsøkonomien. Jeg vil gerne rose organisationerne for den konstruktive og ansvarlige rolle, de har spillet gennem hele dette forløb," siger Michael Ziegler.