Blandt den yngste årgang pensionerede sygeplejersker (de 66-årige i 2010) har 86 procent udbetalinger fra private pensioner eller arbejdsmarkedspensioner. Sygeplejersker er dermed den faggruppe, hvor allerflest har en pensionsudbetaling enten fra en privat pension eller fra en arbejdsmarkedspension, viser beregninger fra Forsikring & Pension.
- Sygeplejersker har siden 1958 været omfattet af en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Sygeplejersker, der gik på pension i 2010, har således indbetalt til en arbejdsmarkedspension hele deres arbejdsliv. For sygeplejersker er pensionsordningen derfor fuldt modnet, siger underdirektør Jan V. Hansen fra Forsikring & Pension.