Den nye model udvikles af et konsortium bestående af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Astma-Allergi Danmark, Sund By Netværket og Sundhedsstyrelsen. Modellen spiller på flere strenge i forhold til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge og til at hjælpe unge rygere med et varigt rygestop. Derved kan modellen lægge grunden for en strategi til, hvordan der skal arbejdes med rygning blandt udsatte unge i fremtiden.
Sundhedsstyrelsen udmønter 12,5 millioner kroner ud af de 16 millioner kroner til lokale projekter, der skal begrænse rygning blandt udsatte unge. De 12,5 millioner kroner er fordelt, så der er 3 millioner kroner til ansøgere fra erhvervsskoler eller efterskoler, og 9,5 millioner kroner til kommunale ansøgere. Projekterne skal afprøve den model, der bliver udviklet af konsortiet.