"Tour de SUF"-ugen var ugen, hvor Københavns sundheds- og omsorgsforvaltnings personale fik mulighed for at opgradere deres faglige viden. Både med besøg hos andre kolleger i forvaltningen og med workshops og andet fagligt input.
For politikere blev det en kærkommen lejlighed til at lære flere at kende og høre om de udfordringer i hverdagen, de, der ved hvor skoen trykker, dagligt står over for.
Ugen sluttede med en fest for forvaltningens mange ansatte, der gør hverdagen lettere for borgere med behov for omsorg og pleje.