De tilstedeværende repræsentanter har opmærksomheden rettet mod situationen for ældre borgere med behov for hjemmehjælp. Holdningen er klar: Hjemmehjælpen skal udvikles og ikke afvikles.
Repræsentantskabet fastslår, at Danske Ældreråd er et naturligt medlem af den kommende Hjemmehjælpskommission. Danske Ældreråd ønsker at bidrage aktivt ved at formidle viden og erfaring om ældres forskellige hverdag i landets 98 kommuner.
"I Danmark er vi dygtige til ældreomsorg. Lad os bruge vores erfaringer til at nytænke hjemmehjælpen. Vi skal have holdbare løsninger, der modsvarer fremtidens behov," siger Kirsten Feld, der er formand for Danske Ældreråd.