"Ældrekommissionens rapport er et væsentligt bidrag til debatten om, hvordan vores ældre borgere kan få det bedst mulige liv, når de bor på plejehjem. Der er mange helt konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde med at give beboerne mere selvbestemmelse og større livskvalitet," siger Karen Hækkerup.
Regeringen vil nu se nærmere på rapporten og drøfte den med relevante parter.
"Vi har besluttet at sende rapporten i en bred høring. Efterfølgende vil vi komme med forslag til, hvordan de 40 mio. kr., der er afsat med satspuljen for 2012, til opfølgning på Ældrekommissionens arbejde, skal anvendes," lover Karen Hækkerup.