116 projekter støttes nu økonomisk gennem puljen "Det gode hverdagsliv i plejeboliger". Pengene er målrettet konkrete aktiviteter som erindringsdans, wellness og busture.
"For mange ældre kan det være en stor omvæltning i hverdagen at flytte i en plejebolig. Mange er afhængige af hjælp til for eksempel at komme ud i naturen, når de ønsker det. Nogle ældre oplever desuden, at der kan være langt mellem aktiviteter i hverdagen, som giver mulighed for samvær med andre beboere eller pårørende. Derfor kan det for mange ældre, herunder beboere med demens, have en stor betydning, at der i hverdagen bliver budt op til dans eller at mulighederne for at færdes udendørs bliver forbedret"", siger Social-, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen.