Prinsessen skal bl.a. besøge EUs nye katastrofeberedskabscenter, European Emergency Response Center (ERC). Centeret blev indviet den 15. maj og styrker koordination imellem EU-medlemsstaterne, så EU kan reagere hurtigt og effektivt ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Europa.
Under opholdet skal prinsesse Marie mødes med de øverst ansvarlige for de myndigheder, som Beredskabsstyrelsen samarbejder med i Bruxelles som f.eks. EU-kommissær for Humanitær Hjælp og Civilbeskyttelse Kristalina Georgieva, EU-kommissær for Klima Connie Hedegaard og Generaldirektør for NATO Anders Fogh Rasmussen.
Prinsesse Marie har været tilknyttet Beredskabsstyrelsen siden 2011 som korpsmester à la suite.