Dansk ældrepleje skal brandes i Kina
Danmark skal være foretrukken leverandør af viden og produkter til plejehjemssektoren i Kina.
Der skal i den nuværende femårsplan opføres 3,4 millioner pleje- og alderdomshjemspladser, hvilet er mere end en fordobling af det nuværende antal.
Eksportrådet i Kina har med generalkonsulatet i Chongqing i spidsen startet Danish Care Group (DCG), der er en åben medlemsgruppe. Styregruppen består af Eksportrådet, VIA University College, Investeringsfonden for Udviklingslande og Welfare Tech. Visionen er at brande Danmark som en foretrukken leverandør, når det drejer sig om drift, teknologi, plejeuddannelser, plejehjemsarkitektur og systemer for forvaltning.
DCG arbejder endvidere på at etablere et dansk-inspireret demonstrationsplejehjem i Chongqing eller Chengdu, det såkaldte D’Care projekt.
Til efteråret gennemføres en delegationstur til Kina med fokus på plejehjælpssektoren.
Læs også NyhedsInformations trykte juninummer (udkommer 14. juni).