Psykiatriplan 2013-2016 for Region Midtjylland tager afsæt i visionen "Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom". Visionen udstikker pejlemærkerne for de kommende års initiativer inden for psykiatrien i Region Midtjylland.
Den nye psykiatriplan lægger vægt på at styrke det enkelte menneske i selv at tage vare på eget liv også i perioder med sygdom. Ligesom samarbejdet mellem psykiatrien, kommuner og praksissektoren vægtes højt, så den enkelte patient kan opleve et sammenhængende og koordineret behandlingsforløb.
Inden vedtagelsen i regionsrådet har Psykiatriplan 2013-2016 været i høring, og der er modtaget 51 høringssvar fra bl.a. Sundheds-styrelsen, kommuner, bruger- og pårørendeorganisationer, regionale medarbejderfora, faglige organisationer samt faglige råd.