Det er bekymrende, vurderer læge Søren Brostrøm, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen
"Hvis man tilhører en af risikogrupperne og føler sig sund og rask, tænker man måske, at man ikke har brug for at blive vaccineret. Og det er rigtig ærgerligt, for risikoen for et alvorligt forløb af influenza er højere, når man lider af en kronisk sygdom, er oppe i årene eller er gravid efter 12. uge. Det er der bare mange, som ikke ved", siger han.
Deltagerne i undersøgelse begrunder deres fravalg af vaccination med, at de vurderer risikoen for at blive smittet med influenza er lille, og hvis de skulle blive syge, vurderer de det ikke som særlig alvorligt. En anden forklaring er manglende tro på vaccinens effektivitet og frygt for bivirkninger.
Den manglende viden om risikoen ved influenza er baggrunden for at Sundhedsstyrelsen gennemfører en kampagne, der skal informere skeptikere om, at influenza er alvorligere, end man tror.