23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kilder: Berlusconi vil hjælpe handicappede

Handicappede på et hjem uden for Milano kan få hjælp af Silvio Berlusconi, der skal fungere som motivator.
Annonce

Silvio Berlusconi vil bede om at afsone sin straf for skattesvig ved at hjælpe handicappede, siger juridiske kilder før en høring torsdag i Milano, hvor den tidligere italienske premierministers straf skal udmåles.

Høringen indledes senere torsdag ved en domstol i den norditalienske by, og afgørelsen falder tirsdag i næste uge.

Annonce

Dommen er afgørende for den 77-åriges eventuelle fremtid i politik.

Domstolen kan teoretisk set beslutte, at Berlusconi skal i fængsel, men det betragtes som højest usandsynligt.

Langt mere sandsynligt er det, at mediemogulen bliver idømt husarrest eller samfundstjeneste.

Annonce

Den tidligere premierministers største bekymring går på, om han kan stå i spidsen for sit parti Forza Italias politiske valgkampagne til Europaparlamentet i maj.

Berlusconis advokater har foreslået domstolen, at Berlusconi kan "motivere handicappede" på et nyt hjem, der skal åbne uden for Milano.

Annonce

Den 77-årige mediemogul er den mest profilerede italienske politiker siden midten af 1990'erne.

Han blev udelukket fra det italienske parlament i november sidste år, efter at han blev dømt i en kompleks sag om skattesnyd i sit medieselskab Mediaset.

Annonce

Hans dom på fire år blev reduceret til et år i henhold til en lov, der skal mindske antallet af indsatte i de overfyldte italienske fængsler.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|