23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Politiet efterlyser vidner i drabssag i Lyngby

Nordsjællands Politi står uden afgørende spor i sagen om drabet på en 71-årig kvinde og beder om hjælp.

Politiet efterlyser nu vidner, der kan hjælpe med at finde frem til den person, som fredag aften ved 20-tiden dræbte en 71-årig kvinde i Lyngby ved København.

Kvinden blev kort efter klokken 20 fundet død i sin lejlighed på Boulevarden 6 af en hjemmehjælper, der var taget ud til hende, fordi hun havde brugt sit alarmtryk til Lyngby-Taarbæk Kommune.

I første omgang behandlede politiet sagen som et såkaldt mistænkeligt dødsfald, og først sidst på formiddagen lørdag fortalte man, at hun var blevet dræbt med flere knivstik i brystet og i halsen.

Motivet til forbrydelsen er ukendt.

- Der er ikke tegn på indbrud, og der er ikke stjålet noget fra lejligheden, har vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi tidligere fortalt Ritzau.

I en pressemeddelelse mandag aften skriver politiet, at man efterforsker flere spor i forbindelse med sagen, men at man også har brug for borgernes hjælp.

- Særligt beder vi borgere, der i fredags i tidsrummet fra 19.00 til 20.30 har været i området omkring Boulevarden, Sorgenfrivej og Jernbanevej om hjælp, hedder det i pressemeddelelsen.

Politiet er især interesseret i at høre fra folk, der har set noget usædvanligt, som ikke passer ind i normalbilledet, ligesom politiet meget gerne vil have besked, hvis man finder en kniv eller et stikvåben i området.

Desuden gør Nordsjællands Politi opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at gerningsmanden har fået blod på tøjet i forbindelse med drabet.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web02