23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Offentlige og private samarbejder om velfærd

Der findes mindst 250 innovationsprojekter, hvor offentlige og private samarbejder eller har samarbejdet om at udvikle de offentlige velfærdsydelser til borgerne. Det viser en ny oversigt, som KORA har udarbejdet i samarbejde med Roskilde Universitet.

Oversigten kortlægger 250 afsluttede og igangværende offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) på fem centrale velfærdsområder: sundhed, ældrepleje, dagtilbud, undervisning samt udsatte børn og voksne på socialområdet.

Innovationsprojekterne udvikler mange forskellige løsninger og involverer mange forskellige typer af offentlige og private aktører.

"Det kan for eksempel være et hospital eller et universitet, der samarbejder med en større, etableret virksomhed om at udvikle en telemedicinsk løsning, som kan spare hospitalsressourcer og samtidig øge kvaliteten af en behandling. Eller det kan være en kommune, der i samarbejde med en mindre virksomhed udvikler en kommunikationsplatform, som kan skabe en bedre arbejdsproces på plejecentre", fortæller Lena Brogaard, som er projektansvarlig i KORA.

Antallet af projekter indikerer, at der er godt gang i innovationssamarbejdet, siger lektor på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, som også står bag kortlægningen:

"Der er dog fortsat meget lidt viden om, hvilke effekter OPI skaber for både den offentlige og private bundlinje. Det er vi nu ved at undersøge i en ny rapport, som udkommer i maj", fortæller han.

Se den ny oversigt over offentlig-privat innovationssamarbejde på velfærdsområderne her:

http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/...
BREAKING
{{ article.headline }}
0.221