23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sygehusansatte: Besparelser får store konsekvenser

I et fælles brev til regeringen og Danske Regioner advarer fem næstformænd mod besparelser i sundhedsvæsnet.

På vegne af medarbejderne i landets regioner advarer fem næstformænd i regionernes samarbejdsudvalg nu om konsekvenserne ved besparelser på landets sygehuse og hospitaler.

Brevet bærer titlen "Opråb til statsministeren, regeringen, partiformænd og Danske Regioner".

- Vi fra medarbejdersiden konstaterer med alvorlig bekymring, at der er lagt op til store besparelser på sygehus/hospitalsområdet - i alt op mod 1,75 milliarder kroner. Det er helt igennem urealistisk, står der indledningsvis i det åbne brev.

Afsenderne af brevet forventer derfor, at der tilføres ekstra midler til området i forbindelse med økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne. Ellers advarer de om konsekvenserne.

- Svinger I sparekniven over sundhedsvæsnet igen, skærer I ikke bare ind til benet - I skærer ind i benet og amputerer det sammenhængende sundhedsvæsen!

Ifølge de fem næstformænd vil besparelserne betyde et farvel til et sundhedsvæsen i verdensklasse, en forringet kvalitet for patienterne, manglende tid til at koordinere mellem afdelinger og kommuner, et stop for innovation og udvikling i sektoren, og det vil resultere i nedslidte medarbejdere.

Derudover vil regningen blot blive sendt videre, "når besparelserne begynder at føre til fejloperationer, medicinfejl, infektioner, genindlæggelser og nedslidte medarbejderes sygedage", lyder det i brevet.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094