Løbeturen startede fra hospitalet i Skejby, og på vej mod havnen i Aarhus løb de forbi Falcks Vagtcentral på Brendstrupgårdsvej, hvor de samlede en flok løbere op. De mange motionsløbere havde meldt sig til en tur på 5 kilometer, og sendte løberne godt af sted med færgen. KUUL løberne sejlede til Odden, og henover aften og nat løb de tværs over Sjælland. Søndag morgen fik de følgeskab af en flok morgenfriske løbere, der fulgte dem til Copenhagen Marathon. Herefter forsatte de til Rigshospitalet, og på de sidste 4 kilometer fik de også opbakning fra endnu en flok motionsløbere.
Efter en løbetur på 170 kilometer besøger de afdelingen for Hjertebørn på Rigshospitalet, hvor de afleverede to KUUL Ophold. Et KUUL Ophold er en forlænget weekend for familien på hotel Legoland, med oplevelser for familien i LEGOparken. KUUL Ophold gives til Familier med Hjertebørn, og har en værdi af 5.000 kroner pr. styk. Desuden afleverede de tre ultraløbere det kontantbeløb, der var blevet indsamlet under løbeturen på
, hvor alle havde mulighed for at donere penge til hjertebørnene.
Siden starten i 2007 har KUUL-løberne indsamlet over 1.150.000 kroner til hjertebørn.