23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Velfærdsteknologi virker – hvis nogen har tid til at bruge den

Ny undersøgelse viser, at næsten alle kommuner anser velfærdsteknologi som afgørende for at bevare velfærden, men manglende tid hindrer implementeringen

En ny undersøgelse fra CareNet og Danish.Care giver et klart billede af de udfordringer, landets kommuner står overfor. Undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner 2025” bygger på svar fra 81 ud af 98 kommuner, hvor de velfærdsteknologiansvarlige har delt deres erfaringer og vurderinger.

Undersøgelsen viser, at velfærdsteknologi betragtes som en nøgle til at sikre fremtidens velfærd, men den viser også, at manglen på tid står i vejen for at omsætte ambitionerne til praksis. 

Det oplyser Danish.Care i en pressemeddelelse.

- Det er bredt kendt, at vi i stigende grad mangler omsorgs- og plejepersonale i de danske kommuner. Vores seneste undersøgelse viser med al tydelighed, at der er et stort behov for velfærdsteknologi i praksis, og det samme har været tilfældet i de seneste mange års undersøgelser, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, netværksleder i CareNet og chefkonsulent i Danish.Care.

Han fortæller videre, at tiden nu er inde til, at vi som samfund, nu, for alvor tager skeen i den anden hånd og får skabt rammerne for, at bedre implementering og ibrugtagning kan lade sig gøre. 

Det hører vi samstemmende fra både regeringen og det samlede økosystem for velfærdsinnovation, siger han.

Selvom mange kommuner allerede har frigjort arbejdskraft gennem velfærdsteknologi, opleves selve implementeringen som en væsentlig barriere. 50,1 procent af kommunerne peger på implementeringsfasen som den største udfordring.

- I København har vi arbejdet med velfærdsteknologi i mange år, og teknologi er en naturlig del af hverdagen. Men det kræver meget af frontpersonalet at tage ny teknologi i brug. Arbejdsgange skal omlægges, kompetenceudvikling skal prioriteres og borgere samt evt. pårørende skal vejledes i teknologierne, siger Monica Andersen, afdelingsleder for Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune, og fortsætter.

- På samme tid skal man også sikre, at kerneopgaven løses. Der er ofte en lang tidsmæssig investeringsfase, før teknologien begynder at aflaste, og det betyder noget for, hvor mange teknologier der kan implementeres på én gang.

Undersøgelsen viser, at tidsmangel er et udbredt og gennemgående problem på tværs af kommunerne. Ifølge Anders Lyck Fogh-Schultz er det et paradoks, at netop den faktor, som teknologien skal afhjælpe, i dag står i vejen for dens udbredelse.

Tiden er uden tvivl en væsentlig faktor for, at man ikke tager velfærdsteknologi i brug i praksis. Der skal være tid til at implementere velfærdsteknologi grundigt – er der ikke det, så lykkes det sjældent. Og det er i sandheden et paradoks, da velfærdsteknologien blandt andet er skabt med formålet om at skabe mere tid til den menneskelige, nære pleje og omsorg, siger Anders Lyck Fogh-Schultz.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|