Novo Nordisk udfordrer Pfizer i kampen om det amerikanske biotekselskab Metsera, der udvikler nye vægttabsmidler.
Buddet har indsendt uopfordret og lyder på 42 mia. kr., som med milepælsbetalinger kan løbe op i 58 mia. kr.
Det oplyser Novo Nordisk i en børsmeddelelse.
For knap en måned siden meldte ud, at de havde indgået en aftale med Metsera til en værdi af 31 mia. kr., som med tilsvarende milepælsbetalinger kunne nå op omkring 47 mia. kr.
Metsera er et amerikansk biotekselskab, der udvikler nye typer medicin mod overvægt og sygdomme, der hænger sammen med kroppens stofskifte – for eksempel diabetes. Deres forskning handler især om at bruge såkaldte peptider, som er små kæder af aminosyrer, der fungerer som kroppens egne signalstoffer.
Dermed prøver Metsera at efterligne eller forbedre kroppens naturlige hormoner, som styrer, hvor sultne vi føler os, hvor hurtigt vi forbrænder energi, og hvordan kroppen bruger sukker og fedt.
Opkøbet af Metsera, der omfatter både tidlige og igangværende udviklingsprogrammer inden for såkaldte incretin- og non-incretin-peptider, skal ifølge Novo Nordisk styrke koncernens forskningsportefølje og understøtte målet om at udvikle nye, differentierede behandlinger til personer med fedme og diabetes.