23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt samarbejde: ChatGPT rykker ind i laboratoriet

Lundbeck indgår strategisk samarbejde med OpenAI om at accelerere innovation gennem kunstig intelligens

I et nyt strategisk samarbejde med OpenAI vil selskabet integrere ChatGPT Enterprise i hele sin globale organisation, fra de tidligste forskningsstadier til patientbehandling, for at løfte både forskning, beslutningskraft og effektivitet til et nyt niveau.

Det oplyser Lundbeck i en pressemeddelelse.

Partnerskabet markerer en ny æra for Lundbeck, der med ChatGPT Enterprise vil give medarbejderne adgang til avancerede AI-værktøjer med potentiale til at accelerere forskning, styrke beslutningsgrundlaget og skabe betydelige effektivitetsgevinster.

- Dette samarbejde handler om at give vores medarbejdere nye måder at generere indsigt og skabe værdi på. Ved at integrere AI i vores daglige processer frigør vi nye niveauer af effektivitet og innovation, hvor videnskab og teknologi mødes for at forbedre behandlingsmuligheder for mennesker med hjernesygdomme, siger Claus Thomsen, SVP, Global IT hos Lundbeck.

Lundbeck, der blev grundlagt helt tilbage i 1915 og har hovedsæde i Valby, har gennemført et succesfuldt pilotprojekt, hvor brugen af ChatGPT har vist potentiale til at fremskynde forskning, optimere analyser og øge kvaliteten på tværs af forretningsområder. 

Den globale udrulning skal nu sikre, at både forskere, klinikere og kommercielle teams kan arbejde hurtigere og mere kreativt.

- Lundbecks implementering af ChatGPT Enterprise understreger den voksende rolle, som AI spiller i ansvarlig videnskabelig udvikling. Ved at integrere AI i de daglige arbejdsgange kan Lundbeck-teamene arbejde smartere, hurtigere og mere fokuseret for at udforske nye grænser inden for hjerneforskning, siger Orian English, EMEA go-to-market leader hos OpenAI.

Samarbejdet bygger videre på Lundbecks eksisterende AI-initiativer, herunder partnerskaber med Danish Centre for AI Innovation og Iambic Therapeutics, som begge sigter mod at udnytte kunstig intelligens til at fremme udviklingen af nye lægemidler.

Lundbeck, der er specialiseret i sygdomme i hjernen, har i dag mere end 5.000 ansatte på verdensplan og driver både forskning, produktion og kommerciel aktivitet i mere end 50 lande. Forskningen foregår primært i Danmark, mens produktionen er placeret i Danmark, Italien og Frankrig.

I 2024 omsatte virksomheden for knap lidt over 22 mia. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|