23948sdkhjf

Valutamodvind hos Ambu kan tynge i sæsonmæssigt svagt kvartal

Der er lagt op til ny vækst på toplinjen, når Ambu fredag præsenterer sit regnskab for tredje kvartal af 2024/25, mens indtjeningsgraden på den anden side kan blive udfordret af valutamodvind.

Det vurderer JPMorgans analytikere Anchal Verma, David Adlington og Philip Omnou forud for regnskabet.

Omsætningen i tredje kvartal ventes blandt andet understøttet af, at kinesiske konkurrenter, der var plagede i andet kvartal, er ved at forlade det amerikanske endoskopmarked.

Omvendt ses valutamodvind fra en svækkelse af dollar lægge en dæmper på marginerne. Analytikerne venter negative valutaeffekter på 0,9 pct. af toplinjen.

Væksten ventes i tredje kvartal fortsat drevet af Ambus vækstben Endoscopy Solutions, hvor salget af endoskoper til øre-, næse- og halsundersøgelse ventes at være vokset. Omvendt ses væksten i salget af endoskoper til lungeendoskopi - også kaldet pulmonologi - aftage.

Imens ventes væksten i de øvrige divisioner Anaesthesia og Patient Monoring - samlet kaldet A&PM - efterhånden at være normaliseret, efter at Ambu i sidste regnskabsår gennemførte prisstigninger og oplevede en vækst i salgsvolumenerne.

- Tredje kvartal er sæsonmæssigt svagere end andet kvartal, hvad angår pulmonologi, og prisforhøjelserne i A&PM er indfaset i andet halvår, skriver JPMorgans analytikere.

- Marginerne vil trinvist falde i andet halvår (som det indikeres i årsforventningerne) som følge af investeringer, fortsætter analytikerne.

I slutningen af juni blev Ambus japanske konkurrent ramt af et forbud mod import af en række af selskabets endoskoper i USA. Selv om de to selskaber producerer hver sin type endoskoper, kan det komme Ambu til gavn.

- Selv om vi forstår, at en større andel af Olympus' endoskoper er genanvendelige, ser vi det her som en potentiel mulighed for Ambu til at tage markedsandele, fremgår det.

Tabel over analytikernes forventninger til Ambus regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2024/25:

Mio. kr. Q3 24/25 (e) Q3 23/24 FY 24/25 (e) FY 23/24
Nettoomsætning - 1367 - 5391
Organisk vækst i % 10,8 15,5 13,5 13,8
- Endoscopy Solutions 15,0 22,3 16,4 19,7
- A&PM 4,8 7,0 9,3 6,1
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster - 285 - 645
EBIT-margin før særlige poster (%) 13,2 14,2 14,2 12,8
Nettoresultat - 144 - 235

(e) = medianestimater indsamlet af selskabet selv frem til 19. august.

Ambus forventninger til 2024/25:

% 9/1 Ved Q4 23/24
Organisk vækst 11-14 10-13
EBIT-margin FSP 13-15 12-14

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063